Nedsmeltninger, affekt og regulering — et sted at dele hvordan vi møder de store følelser uden at miste os selv.
Hvornår har du senest gjort det "rigtige" midt i en situation? Hvad var det — og hvad hjalp dig med at gøre det?
Hvad har jeres efter-en-nedsmeltning-rutine brug for at indeholde, for at familien kan komme videre?
Hvilket klassisk råd virkede IKKE for jer — selvom alle anbefalede det? Fx "ignorer", "konsekvens", "bliv nu bare rolig"...
Har du oplevet den der "hvorfor reagerer jeg sådan"-skam efter en nedsmeltning? Hvordan tager du dig selv op igen?
Opret en gratis konto og deltag i fællesskabet. Del dine erfaringer og lær af andre forældre.
Opret gratis konto for at deltage